En blog for pårørende til et psykisk sårbart menneske
Er du hoppet på vognen med nytårsforsæt?
Egentlig havde jeg ingen nytårsforsæt nytårsaften, men et par dage efter poppede et forsæt alligevel op.
Selvom jeg har lært at tackle de udfordringer, der er som pårørende, opstår der alligevel nogle gange situationer, hvor jeg bliver bekymret. Egentlig behøver jeg ikke at blive bekymret. Min bror har det godt, men kan jeg ikke få fat i ham, efter flere forsøg bliver jeg bekymret. Mit nytårsforsæt er, at jeg vil bekymrer mig mindre. Bekymring for mig handler om at forestille mig det værst tænkelige, og det vil jeg have stoppet.
Har du nogle nytårsforsæt som pårørende?
Godt nytår!
Vil lige dele endnu en artikel med dig. Denne her er fra sundhedsguiden.dk og handler om
at skizofreni kan helbredes!
Læs artiklen her.
Ja bare egentlig :
Rigtig godt nytår.
Tak for jeres input, historier, og alt det I har delt med mig i 2011.
Glæder mig til at møde jer i 2012
Kærligst Kamilla
En gang psykisk sårbar = altid psykisk sårbar?
Landsformanden for BEDRE PSYKIATRI har skrevet et indlæg på sin blog, Skizofreni er ikke en livstidssygdom! Læs indlægget her.
Rigtig mange, som har haft en psykisk sygdom kæmper for at genvinde deres plads i livet. Intet er umuligt, men stemplet med psykisk sårbar er svært at vaske af sig. Både når der kæmpes for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men også for at få sin “gamle” plads i familielivet og hos vennerne.
Hvordan kan du som pårørende hjælpe?
…der ikke var noget, som hed “bør”, “skal” eller “kunne”"? Og du skiftede hele molevitten ud med “jeg vil!!” Hvordan ville dit liv som pårørende så se ud?
Mit gæt er at;
“Får vi så et job?!!”sagde en af kursisterne en dag til undervisning.
Vi talte, om at kigge os selv dybt i øjne, og svarer på, om vi gør alt, hvad vi kan for at ændre ved den situation, vi nu befinder os i? Som vi ønsker skal være anerledes. Går vi det bedste vi kan?
At gøre det bedste jeg kan handler om, at med den viden og de ressourcer, du har lige nu… gør du så dit bedste for at ændre dit situation?
Og nej, der er ingen garantier for, at din situation ændrer sig, eller at du får et job, men din selvtilfreds og dermed dit selvværd og selvtillid
vil vokse, fordi du gør dit bedste. Fordi du gør noget godt for dig selv.
Om det er et job, eller en bedre situation som pårørende du ønsker, eller noget helt tredje er ikke afgørende. Det afgørende er, at du ikke sætter dig tilbage med armene over kors, og venter på, at nogle skal give dig noget. DU SKAL GIVE DIG NOGET. Du er den eneste som kan!
I min sitatuon med stor mave og manglende energi, er det virkelig en kamp at gøre det bedste hverdag. Men det er gået op for mig; at gøre det bedste jeg kan handler ikke kun om mit bedste. Jeg vil helst lave 1000 ting, men det handler også om en kommende prinsesse. Der er betaling ved kasse 1 (kroppen) hvis jeg ikke passer på. Alligevel kan jeg gøre det bedste jeg kan, i den situation jeg er i lige nu. Ja, jeg plejer at kunne lave meget mere, men jeg kommer heldigvis til at kunne lave meget mere, men nu… gøre jeg faktisk det bedste, jeg kan.
Gør du?
‘Det er ikke ligeså hårdt at være pårørende søskende, som det er at være pårørende forældre’!!
Er du også stødt på den kommentar?
Eller har du mødt venner, familie og kollegaer, der ikke forstår hvordan det er at være søster eller bror til er psykisk sårbart menneske?
Har du lyst til at mødes med andre søskende?
Så kontakt mig og høre mere. Jeg vil rigtig gerne høre hvad du kunne tænke dig og har brug for.
Er du pårørende til et psykisk sårbart menneske?
Vil du gerne komme med dine idéer til hvad psykiatrien kan gøre bedre?
Har du lyst til at tage imod et tilbud et inspirationsmøde, hvor din mening betyder noget?
Hovedstadens Psykiatri afholder workshop på torsdag d. 9. juni.
Jeg håber vi ses.
Frustration og vrede er en anden af de store forhindringer mange pårørende møder.
Faktisk synes jeg, at det er den støreste udfordring for mig, at vejlede og coache omkring, fordi jeg er for at komme til at virke utroværdig.
Glæde har gennem hele mit liv, været en af de allerstøreste værdier for mig. Jeg har gjort rigtig meget for at være glad. Ikke altid på en sund måde. Da jeg fik kigget nærmere på mine værdier, kunne jeg godt se, at mange valg var taget for at være glad, og dermed også modpolen, nemlig slippe for at være vred eller ked af det.
Det blev en lang sej kamp, for at acceptere, at det faktisk er okay at være vred og ked af det.
Når jeg kigger på frustration og vrede med coach øjne, kunne jeg godt tænke mig at spørge dig om:
Hvad er du egentlig vred over? Sådan rigtig?
Accpeterer du, at du er vred og frustreret?
Jo mere vi kæmpe mod de “negative” følelser, jo sværere bliver det at slippe af med dem. Debbie Ford beskriver det meget godt ved at sige at det er som at holde en badebold under vand. På et eller andet tidspunkt springer bolden op af vandet. Jo hårdere vi har presset bolden under vand, des større er den kraft bolden springer op af vandet med.
Hvad kan du gøre allerede idag for at acceptere din frustration og vrede?
